Spørgeskema

 

 

Ca. 8 uger efter din planlagte tid til kejsersnit vil du modtage en mail med et elektronisk spørgeskema.

 

I nogle tilfælde vil vi istedet sende spørgeskemaet pr. brev.

 

Hvis vi ikke modtager din besvarelse, vil vi kontakte dig pr. mail eller telefon.

 

I spørgeskemaet vil du blive bedt om at besvare nogle spørgsmål om medicin før og efter dit kejsersnit, om tiden efter din udskrivelse, om smerter, om amning og om din tilfredshed med tidspunktet for kejsersnittet.

Endelig stiller vi en række spørgsmål, der handler om dit humør og velbefindende indenfor de sidste uger, fra du har modtaget spørgeskemaet.

 

Det tager 5-10 min. at besvare alle spørgsmål.

 

Skulle der være problemer eller tvivl af nogen art, er du velkommen til at sende en mail på planlagtkejsersnit@ki.au.dk.

 

Du indgår i undersøgelsen og vil modtage spørgeskemaet, uanset om

  • Din planlagte dato for kejsersnit efterfølgende er blevet ændret
  • Du er gået i fødsel før dit kejsersnit
  • Du har fået et akut kejsersnit
  • Du mod forventning har født vaginalt!

 

Vi har desværre ikke fået opbygget vores spørgeskema på en sådan måde, at det er særligt velegnet efter en normal fødsel.

Imidlertid er de fleste af oplysningerne stadig relevante for undersøgelsen, selvom fødslen ikke blev ved kejsersnit, og derfor vil vi også udsende et lidt tilrettet spørgeskema til de kvinder, der har født vaginalt. Dette skema vil blive sendt med almindelig post.

 

 

 

 

 

 

 

projekt planlagtkejsersnit © 2009 • Informationsafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby

www.planlagtkejsersnit.dk